Smag på verden

Når vi tager på lange rejser, så er der mange ting, som vi gerne vil opleve. Fremmede kulturer, klima og vejr, som vi måske ikke er vant til herhjemme samt interessante turistattraktioner. Vi vil gerne suge en masse nyt til os, så vi har noget at snakke om, når vi kommer hjem igen.

Men sjovt nok er der et punkt, hvor vi danskere er rigtigt slemme til at bakke ud. Når det kommer til den fremmede mad, så er vi nogle pattebørn, der til stadighed insisterer på at slæbe spegepølse og rugbrød med på ferien eller bestiller frikadeller på restauranter.

 

Oplev fremmed madkultur

Det kulinariske er noget af det, der adskiller sig mest fra vores egen kultur, så det er synd og en skam at gå glip af det. Det er måske noget mere krydret, end vi er vant til, eller måske stejler du, når du hører, at det er vegetarisk. Men prøv det alligevel og udvid din horisont. Det er noget af det, som man rent faktisk kan tage med hjem igen, så sørg for at skrabe så mange gode oplevelser til dig. På den måde kan du i den mest bogstavelige forstand, genopleve små bidder af din ferie, når du kommer hjem.

Skriv et svar